Guldager kirkes historie

Guldager Sogn og Guldager Kirke nævnes første gang cirka år 1350 i kirkelisten ”Ribe Oldemoder”. Kirkens jordtilliggende - den jord, der hører til kirken - er heri sat til højeste ydelse. Kirken er over de følgende århundreder privatejet, som det var almindeligt. Jordtilliggendet var en god kapital for ejeren af kirken. Jordens udbytte blev blandt andet brugt til at ansætte en præst. En sognepræst nævnes i de første skriftlige kilder i 1462 og 1488.

Den oprindelige kirkebygning i Guldager var en romansk kirke fra 1100-tallet, viet til Sankt Martin (biskop Martin af Tour, der levede i årene 315 – 397. Det er ham, der har lagt navn til Mortensaften 10. november og Mortensdag 11. november.

Sædden Sogn blev udskilt fra Guldager i 1978 og Hjerting Sogn i 1983.

 

Kirkebygning

I modsætning til egnens andre kirker, blev Guldager Kirke hovedsageligt bygget af små, ukløvede marksten, både murkernen og murens ydersider. Nogle steder er stenene ikke større end en knyttet hånd, eksempelvis i den vestlige del af skibets sydmur. Der er kun brugt tildannede granitkvadre til soklen, hjørnerne og korbuen.

Kirken bestod af kor og skib med flade bjælkelofter. Denne oprindelige romanske kirke må have virket lav med de lave skibsmure og det flade loft. Kirken er ikke nøjagtigt retvendt i retning øst-vest, men våbenhusets solur viser retningen øst-vest.

Skibet var til gengæld ret langt, over 22 meter, formentlig oprindeligt opført i én omgang.

I skibets grundplan divergerer langmurene kraftigt mod vest (østgavl er 8,7 m bred; vestgavl 10,5 m, dvs. forskel på 1,8). Divergensen er formentlig tilsigtet af optiske grunde, for at få rummet til at virke længere, end det er.

Kirken - skibets mure - blev i senmiddelalderen, omkring 1500, forhøjet med munkesten og tilføjet hvælvinger, tårn i vest og et sydligt våbenhus i munkesten. Skibet er på det tidspunkt cirka en meter højere end koret.

De ikke helt stabile mure og de indbyggede hvælvinger har givet statiske problemer. Nordmuren hælder udad og er støttet af fire blytækte stræbepiller, der blev muret op under restaureringen i 1942.

Skibets syddør (mande-indgang) er stadig i brug, mens norddøren (kvinde-indgang) er muret til. Den tilmurede norddør er udvendig dækket af et glat tympanon af granit. Indvendig i kirken ses tilmuringen som en stor, dyb niche. I bunden ligger en stor, flad kampesten.

Af skibets otte oprindelige små romanske vinduer er de fire i nordsiden bevaret, og de er aldrig blevet tilmuret. Et enkelt oprindeligt lille romansk vindue i skibets sydside er bevaret. Sydsidens fem store vinduesrammer (tre i skibet og to i koret) samt det vestvendte vindue i tårnrummet er indsat i 1957. Vinduernes ulige form skyldes udvidelser og omdannelser i flere omgange. Fra 1791 havde kirken således i alt ti vinduer, samt fra 1957 yderligere et vindue i tårnrummet.

Kirkerummet blev gennemrestaureret i både 1942 og 1983-85.

Korbuen er bygget af tolv krumme granitkvadre.

Koret havde tidligere en dør i sydsiden, en såkaldt præstedør, som nu er tilmuret indvendig med munkesten. Dørens øvre afslutning er ødelagt af et vindue. Tilmuringen spores ikke udvendig. På korets østvendte mur er et cirkulært vindue tilmuret, hvilket ses udefra. Derudover er to romanske vinduer i korets nordmur tilmuret, hvilket ses udefra. På korets østlige ydermur er indsat en sten med et udhugget ansigt.

Våbenhuset er muret af munkesten med en blændingsdekoration (tre blændinger) i gavlen. I våbenhusets gavl over døren er i 1842 opsat et solur af sandsten, nederst i den midterste blænding. Da kirken ikke er orienteret nøjagtigt øst-vest er solskiven drejet, så den vender lige imod syd (dvs. solens position kl 1200).

Tårnet tjente førhen som sømærke og er bygget af munkesten i tre etager. Tårnrummet åbner sig mod skibet med en rund bue. Tårnrummet blev indtil 1983 brugt som materialerum og adskilt fra skibet med en bræddevæg, senere en halvstensmur med dør.

Kirkens tag er af bly. Under svenskekrigene i 1600-tallet blev dele af blytaget stjålet og brugt til kugler. Taget er senere repareret i flere omgange, blandt andet af Morten Blytækker i 1653. Den nuværende klokke, der er ophængt i slyngebom i tårnets tagrum, er fra 1884.

 

Kalkmalerier

I 1983-85 blev fire våbenskjolde i korbuens vanger afdækket. De er malet til minde om Kristoffer Kruse (død 1599) til Sønderis og hans hustru Mette Kaas (død 1595). Begge er begravet i en krypt i koret. Gravkrypten blev tilkastet kort tid efter år 1800.

I følge optegnelser fra 1770-erne var der over korbuen imod skibet malet i alt 24 adelsvåbener, som blev overmalet kort tid efter 1800.

Under restaureringen i 1983-85 blev der også afdækket sporadiske dele af senmiddelalderlig hvælvdekoration (primitiv okkerrød bemaling).

 

Altertavlen

Altertavlen er i høj- eller senrenæssancestil og fra omkring 1635. Altertavle og prædikestol er beslægtet i formerne. Altertavlen må være udført af billedskærer Jens Olufsen i Varde. Altertavlens malerier er fra 1840 og udført af de lokale malere C. Bruun og Toft Møller. Under de nuværende malerier fra 1840 er fundet svage spor af tidligere billeder, heraf i storfeltet øjensynlig billeder af Nadveren og Kristi bøn i urtegården (Getsemane); disse oprindelige billeder er formentlig blevet ødelagt af en brand i begyndelsen af 1700-tallet. Der er sandsynligvis gået flere årtier, før altertavlen er sat i stand efter branden; i 1768 omtales altertavlen som forfalden og uden genkendelig indskrift. Altertavlen har siden 1840 fået flere skånsomme opmalinger  og opfriskninger. Altertavlen er skåret i egetræ.

Altertavlen består af postament, tredelt storstykke, todelt attika (midterfelt) og øverst et lille topstykke. Storfeltet er flankeret af korintiske søjler. Felterne er flankeret af vinger.

Den kvartrunde postamentgesims prydes af tre ovale kartoucher, den midterste med (nu afskåret) englehoved mellem timeglas (i nord) og dødningehoved.

I den nordlige storvinge ses den opstandne Kristus med sejrsfanen, trædende på døden og djævelen i skikkelse af en slange og en dødning. Underskriften lyder: ”Quis condemnet” (hvem skal dømme?). I sydlige storvinge ses en sæbebobleblæsende tung putto (barnefigur i renæssance- og barokkunst), siddende på et dødningehoved - forkrænkelighedsmotiv. Indskriften lyder: ”Quis euadet” (hvem skal undfly, underforstået døden).

Attika-felterne er flankeret af dydehermer (hermer = pilastre med hoveder foroven), der fra nord viser retfærdighed, klogskab og mådehold. Attikaens vinger har slyngbåndsmedaljoner med relieffer af yderligere to dyder: kærlighed (i nord) og styrke (i syd) (se note 1).

Topstykket er flankeret af dydehermerne (pilastrene) Håb (i nord) og Tro (i syd) (se note 1). Topvingerne udgøres i hovedsagen af to siddende evangelister med deres symboldyr, Markus + løve (i nord) og Lukas + okse (i syd).

Tavlens malerier er romantiske (romantikkens udtryksformer). I storfeltet ses ”Nadverens indstiftelse” med postamentfeltets indskrift ”Giører dette til min ihukommelse”.

I nordre sidefelt ses ”Fremstillingen i templet” med indskriften ”Frelsen beredt for alle folk”.

I sydlige sidefelt ses ”Bønnen i Getsemane” med indskriften ”Fader, ske din villie”.

Attikamalerierne viser i nord ”Opstandelsen” og i syd ”Kristi genkomst”.

I topfeltet ses Kristus svævende med sejrsfanen. Allerøverst over topfeltet ses en trekantet topgavl med strålekrans omkring Jahves påmalede navn i hebraiske bogstaver.

 

Alterbord

Muret og pudset opbygning fra 1942. På tre af siderne dækket af et samtidigt alterpanel. På alterbordet står to lysestager. En gotisk lysestage (den slanke) fra midten 1500-tallet og en lignende (tykkere) fra omkring 1700.

En syvstage bærer på foden indskriften ”Skænket 1929”.

Præstens knæleskammel er fra omkring 1850.

Alterskranken er fra 1881 og udført i ovalt plan med støbejernsbalustre, som blev leveret af jernstøber Bjelke i Varde.

 

Prædikestolen

Senrenæssancestil. Prædikestolen er fra 1640 (i Chr. IV´s senere år eller Fr. III´s tid). Prædikestolen er formentlig udført af billedskærer Jens Mortensen i Kolding. Prædikestolen står formentlig på sin oprindelige plads.

Høje arkadefag med relieffer af Kristus og de fire evangelister. Arkadefagene flankeres af ioniske dydehermer, hvis skafter prydes af frugtklaser og – vekselvis – englehoved og groteskmaske på baggrund af skælmønster. Kun dyderne Kærlighed (barn) og Tro (bibel) (nr. 3 og 5 fra opgangen) har nu bevaret deres attributter (se note 1).

I arkadefagene ses rækkefølge af personer nævnt fra opgangen: 1) Matthæus med englen. 2) Markus med løven. 3) Kristus med jordkloden. 4) Lukas med oksen. 5) Johannes med ørnen.

Over prædikestolen svæver en himmel, der er næsten helt fornyet i fyrretræ 1857.

 

Døbefonten

Er romansk af granit. Glatkummet type. Foden formet som en søjlebase med små reliefmotiver i fire felter. Et felt med et korslam (nord), et andet med en fugl (syd)(en due?) og to modstillede felter med en lilje (øst og vest).

Dåbsfad og dåbskande fra 1930. Dåbsfadet  har på fanen de seks cirkelfaner. Tre af dem versalerne ”Guldager/Kirke/1930”. De tre øvrige med relieffer af bibelske motiver over indskrifterne ”Hierting/Sædding/Guldager”. Reliefmotiverne er: 1) Jesu vandring på søen – med indskriften Sædding. 2) Peters fiskedræt  - med indskriften Hierting. 3) Sædemanden – med indskriften Guldager.

Et ældre dåbsfad fra 1700-tallet er nu ophængt på hvælvpillen i korets nordside. Dåbskande af tin fra vistnok 1905.

Over døbefonten har tidligere – i hvert fald indtil 1873 – været opsat en fontehimmel, som var udformet som en drejelig galge, så himlen kunne svinges ind over fonten, når denne ikke var i brug. Et bevaret arrangement af denne art anvendes stadig ved fontehimmel i Darum kirke. Fontehimlen har været udsmykket med billedskærerarbejde (Kristi dåb, Helligåndsduen, engle mv.) og inskriptioner.

 

Pulpitur

Pulpituret blev konstrueret i 1651, fordi der manglede plads i kirken. Pulpituret blev i pulpiturets brystningspanel. Det har 13 arkadefag med frisefyldinger. Af disse er de fem midterste fornyet i 1985 (se nordvendte bagside). Frisefyldingerne rummer malerier af Kristus og apostlene.  Malerierne er alle udført i 1652 af ”Hans og Stienn Maler fra Ribe”, det vil sige Sten Adamsen (død 1659) og enten Hans Jensen (død 1653) eller Hans Bølling (død 1657). Med udgangspunkt i Guldager kan malerne sættes i forbindelse med en række andre malerarbejder på egnen, eksempelvis pulpiturer i Grimstrup og Vilslev samt kirkeloftet i Tjæreborg. Malerierne blev renset i 1985.

Beskrevet i rækkefølge fra syd indeholder malerierne følgende motiver:

1) S. Petrus med en stor nøgle i venstre hånd. 2) S. Andreas med det svære skråkors foran sig. 3) S. Jacobus Maior (Jakob den Ældre) med pilgrimsstav foran sig. 4) S. Johannes med løftet højre hånd over en meget stor kalk. 5) S. Philippus med korsstav og bog. 6) S. Bartholomeus med kniv i højre hånd. 7) Saluator Mundi Kristus som verdens frelser med korsæblet i venstre hånd, den højre hævet velsignende. 8) S. Matthæus med en hellebard hvilende mod venstre skulder og en lukket bog i højre hånd. 9) S. Thomas (egentlig Judas Taddæus) med spyd i højre hånd og en åben bog i venstre. 10) S. Jacobus Minor (Jakob den Yngre, egentlig Thomas) med vinkel i venstre hånd og med en åben bog i højre. 11) S. Simon med håndsav i højre hånd og en åben bog i venstre. 12) S. Judas Tadeus med en lang stok i venstre hånd, en bogrulle i den højre og under armen en bog. 13) S. Mathias læsende en bog i venstre hånd og med en kort økse i højre hånd.

På bagsiden af pulpiturets brystningspanel ses talrige indskæringer fra tidligere kirkegængere med navne, årstal (mange fra 1600-tallet), bomærker, skibe mm.

Siden 1859 har pulpituret været indrettet til orgelpulpitur. Orglet er bygget i 1966 af Marcussen & Søn, Åbenrå. Orglet har 15 stemmer, to manualer og pedal.

 

Inventar

Kirken har en højgotisk korbuekrucifiksgruppe fra omkring 1300, som højst usædvanligt er fuldstændigt bevaret. Sidefigurerne har sjældne, gavlprydede dorsaler (baggrund i ryggen; dorsum = ryg)). Sidefigurerne forestiller Maria og Johannes. Gruppen har oprindelig været opsat i korbuen; Kristus hængende ned fra korbuen i midten, og de to øvrige figurer på buens flanker. Krucifiksgruppen er i dag placeret på nordvæggen i skibets østfag.

Et mindre krucifiks i senbarokke former fra omkring 1725 er ophængt på skibets sydvæg ved døren.

Der er bevaret tre kirkeskibe i Guldager Kirke; alle med en særegen historie. Et af kirkeskibene er fra 1700-årene; de to andre fra 1800-årene.

Skib 1, ophængt vestligst i skibet, er det ældste fra omkring 1780. Skibet er et engelsk koffardiskib. Skib 2 er ophængt midt i skibet. Det er et fuldskib fra 1865. Skibet er ifølge en indlagt seddel bygget af Mathias Christian Hansen, Hjerting, på en rejse fra Ostindien til England 1865.

Skib 3 fra 1831 er et navnløst orlogsskib med kanoner, som er ophængt mellem skibets to østhvælv. På agterspejlet læses: ”Jens Hansen Hjerting 1831”. Skibet er skænket af kaptajn Jens Hansen, Hjerting, hvis gravminde findes i kirkegårdens nordøstlige del. Han var blevet fanget af englænderne under Englandskrigen i 1808, og fængslet på et fangeskib på Themsen. Det lykkedes ham at flygte i åben båd til Norge, hvorfra han kom tilbage til Hjerting. I taknemmelighed over at være reddet fra fangenskab og fra turen over Nordsøen byggede og forærede han et kirkeskib, en tremastet fuldrigger, til Guldager Kirke. Der har været en del flere skibe ophængt i kirkeskibet; nogle er fjernet i årenes løb på grund af forfald.

Epitafier (fra omkr. hhv. 1772 og 1803) er ophængt på korets nordvæg.

Gravsten fra omkring 1790 er opsat ved våbenhusets østvæg.

To kisteplader fra omkring hhv. 1599 og 1679 er ophængt i korbuen.

Der er en pengeblok fra 1500-1550, en firesidet, jernbeslået egetræskasse, som er placeret ved skibets indgangsdør.

Salmenummertavler: 1) Tavle fra omkring 1850 er ophængt vestligt på skibets nordvæg. 2) Tavle i renæssancestil fra 1888 ophængt på triumfmuren (nordligt). 3) En tavle fra omkring 1850, rundbuet afsluttet, ophængt på korets vestvæg som lager for tavlernes cifre.

Præsterækketavle udformet i renæssancestil fra omkring 1960 med præstenavne efter reformationen. Er ophængt på tårnrummets nordvæg.

Oliemaleri ”Begrædelsen” er ophængt på sydvæggen i tårnrummet. Maleriet er fra omkring 1850.

Tre nyere lysekroner i renæssancestil er ophængt i skibet.

Stolene er i deres kerne formentlig fra 1582, jævnfør herskabsstolene. En tidlig stolegavl, der hidrører fra Sønderris' herskabsstol, bærer årstallet 1546 (nærmest prædikestolen). Sammen med denne stolegavl er bevaret to låger fra 1582. Disse låger stammer fra en herskabsstol for ejerne af Fovrfeld, sognets anden herregård. Familieskoldene er udskåret i lågerne. Årstallet 1582 markerer måske også kernen i kirkens øvrige stoleværk, som er næsten helt fornyet i de gamle ung-renæssanceformer 1888.

 

Kirkegården

Har bevaret gamle grænser mod syd, øst og nord. I 1862 måltes kirkegårdens ældre del til ca. 80 x 85 m. Omkring 1946 udvidedes kirkegården mod vest. For at holde kirkegården fri af bebyggelse erhvervede menighedsrådet i 1978 øst for kirkegården et område, der nu ligger hen som græsareal. I kirkegården nordøstlige hjørne findes familiegravstedet for kaptajn Jens Hansen, Hjerting, der har skænket et af kirkeskibets skibe.

 

Kirkegårdens indgange og bygninger

Oprindeligt tre portaler som indgange i øst, syd og vest. De oprindelige portaler nævntes første gang i 1652 i de historiske kilder.

Portalen i det østre dige er den eneste tilbageværende af disse oprindelige portaler. Portalen er muret om flere gange, men dens kerne går formentlig tilbage til 14-1500-tallet. I bunden af portalen ligger stadig en smedet rist, halvt dækket af jord. En sådan rist fandtes i alle oprindelige portalen for at holde kreaturer ude fra kirkegården.

Den vestlige portal fjernedes omkring 1946 i forbindelse med kirkegårdsudvidelsen. Den vestlige indgang er i dag en køreport med jernfløje.

Den oprindelige sydportal blev i gammel tid kaldt ligporten. Portalen blev omkring 1882 afløst af tre hvidtede piller, som blev ommuret til to piller i 1930-erne. En nordre port i samme udformning er formentlig bygget ved kirkegårdens udvidelse omkring 1946.

Det hvidtede kapel i kirkegårdens nyere, vestre del er bygget omkring 1960.

Kontor- og redskabsbygning vest for kirkegårde er opført 1985.

Kilde: Danmarks kirker. Ribe Amt.

 

Note 1:

De 3 kristne eller teologiske dyder:

Tro - med symbolerne kors, kalk, bog eller bibel.

Håb - med symbolerne fugl og anker eller med en globus, et overflødighedshorn, en pære eller en bikube, undertiden med et skib for fulde sejl,

Kærlighed - med symbolerne et eller flere børn som attribut.


De 4 kardinaldyder:

Klogskab/visdom - med symbolerne slanger, slange om en stav og spejl.

Styrke/tapperhed/mod - med symbolerne sværd, spyd og søjle, evt. en brudt søjle. Personificeres enkelte gange i mandlig skikkelse,

Mådehold/beherskelse - med symbolerne kande og bæger eller skål, måske med et sværd. Symbolet kan også være et ur eller et timeglas, bidsel og tøjle, vin blandet med vand eller en vindmølle,

Retfærdighed - med symbolerne sværd og vægt, vægtskåle og bind for øjnene.