Hostrup kirkes historie

Hostrup Sogn nævnes første gang cirka 1350 i kirkelisten Ribe Oldemoder, en skriftlig kilde fra midten af 1300-tallet. I senmiddelalderen hørte Hostrup Kirke sammen med Alslev Kirke under det biskoppelige gods Visselbjerg. Efter reformationen i 1536 var Hostrup hovedsogn med Alslev som annekssogn, indtil Hostrup omkring 1560 blev anneks til Alslev.

Indtil 1696 hørte Hostrup kirke med jordtilliggende til kronens - det vil sige kongens - gods. Over de følgende århundreder var kirken privatejet. Sidste private ejere var to sogneboere, én fra Hostrup og én fra Myrtue. De to sogneboere ejede kirken i otte år, hvorefter de i 1812 overlod kirken til hele sognet. Hostrup kirke blev selvejende i 1909.

 

Kirkebygning

Kirkens skib og kor er bygget af blandede materialer, tufsten og granitkvadre, og opført i den romanske stilart, der dominerede dansk kirkebyggeri i perioden 1050-1250. Koret, den indre triumfmur og skibets sydside er opført af tuf, mens skibets nordside og tårnets vestgavl er rejst af granitkvadre. Nogle få steder er der i murværket anvendt marksten, eksempelvis i skibets indre sydvæg og skibets gavltrekanter. Hele bygningen hviler på en granitsokkel. Efter større og mindre restaureringer i århundredernes løb står kirken i dag hvidtet ude og inde med undtagelse af granitkvadrene nederst i tårnets facader og i skibets nordside.

Skibets sydmur er udvendig forsynet med en udsmykning af tre blændingsfag, der er delt af lisener, som er flade retkantede murpiller. Blændingsfagene er foroven afsluttet med tre rundbuer. Det er i dag ikke muligt at afgøre, om hele sydmuren tidligere har været dækket af sådanne blændingsudsmykninger.

En murudsmykning i samme stil med blændinger og lisener kan ses på andre kirker i området, eksempelvis Billum Kirke, der ligger nogle få kilometer nord for Hostrup.  Skibets vinduer har været udsat for forskellige ændringer i tidens løb. Vinduerne har været ulige fordelt i skibets langmure. I den granitklædte del af skibets nordmur har der været to mindre rundbuede, romanske vinduer, der i dag fremstår som tilmurede nicher. I skibets sydmur har der tidligere været fire mindre rundbuede vinduer, hvoraf der sikkert tidligere har været ét i hver af de tre blænderinger. I dag er der tilbage kun to små rundbuede vinduer tæt på våbenhuset og to store udvidede vinduer. På skibets indre sydvæg ses endvidere et afdækket rundbuet vindue.

Skibets indre loft består af to fag ottedelte ribbehvælv hvilende på falsede piller. Ribbehvælvene er formodentlig fra årtierne omkring 1500, fra den sengotiske stilarts tidsalder 1400-1550. Ribbehvælvene er indbygget helt efter den såkaldte Liljemesters manér. Liljemesteren var en berømt kirkedekoratør fra denne tid. Liljemesteren er udover ribbehvælv berømt for sine kalkmaleriværker og kalkmalingsdekorationer, der er kendt fra flere af omegnens kirker (blandt andre Alslev, Janderup og Lønborg ). Korbue og triumfmur er opført i tufsten.

 

Koret

Koret har oprindelig været forsynet med en apsis mod øst, men denne er nedbrudt, formentlig allerede i den romanske periode. Samtidig blev koret forlænget til dets nuværende størrelse. Vestligt i korets sydside har koret tidligere haft en såkaldt præstedør, der er blevet tilmuret. Præstedøren har været indrammet af en rundstav af tuf. Sporene af tilmuringen ses i dag på ydermuren som et stykke rundbue i muren ved det vestlige korvindues nederste del.

På kormurens inderside ses sporene efter tilmuringen som to lodrette riller, der markerer, hvor præstedøren har været. Den gamle præstedørs øverste del er i dag erstattet af en vinduesudvidelse. Koret er i dag forsynet med to rundbuede vinduer i sydmuren; i vestlige del af korets nordmur kan der ses svage spor af et tidligere vindue. Korets indre loft består af to fag firdelte ribbehvælv, der hviler på svære, falsede piller. Ribbehvælvene er formodentlig, ligesom skibets hvælvloft, indbygget i årtierne omkring 1500.

 

Våbenhuset

På skibets sydside - mandeindgangen - er et nyopført våbenhus fra 1926. Et tidligere våbenhus af ukendt alder blev på grund af forfald nedbrudt i 1869. I perioden 1869-1926 var der indgang til kirken gennem en dør i tårnets sydmur, men en hovedistandsættelse under ledelse af arkitekt Aage Bugge fra Varde genetablerede de ældre forhold med opførelse af det nye våbenhus på det gamles sted og tilmuring af døren i tårnets sydmur. Som andre kirker har Hostrup også haft en kvindeindgang i skibsmurens nordside; denne indgang er tilmuret og foroven erstattet af et nyere stort vindue.

Tårnet i vest er opført i sengotisk stil. Tårnmurene er besat med talrige jernankre. Blandt disse ses på vestmuren ankrene ”ANNO 1715”, der må referere til en større kirkereparation udført af kirkeejeren i dette år. Tårnet har endvidere i 1982 gennemgået en omfattende restaurering, der blev ledet af arkitekterne Henrik Gram og Søren Gottfred Petersen. I tårnets nordmur findes en fladbuet dør, der leder ind til en højredrejet, teglmuret spindeltrappe, der giver adgang til øvre stokværk. Tårnets firsidede pyramidespir er formentlig konstrueret engang i 1700-tallet, måske allerede ved ombygningen i 1715.

Kirkens tag er af bly. Ifølge skriftlige kilder har dette været tilfældet allerede i 1600-tallet; men sandsynligvis har kirken haft blytag længe forinden. Kun våbenhuset har tegltag. Over kirkespiret er opsat en vindfløj, der er anbragt over en kugle; vindfløjen bærer årstallet ”1936”.

 

Altertavlen

Altertavlen er udført i ungrenæssancestil, der dominerede dansk kirkearkitektur i perioden 1500 - 1590. Tavlen er anskaffet i 1586-87. Tavlens nuværende malerier er udført i 1721 af maler Hans Poulsen i Ribe. Ifølge en indskrift er malerierne bekostet af skipper Søren Jessen i Hjerting, der på den tid var kirkeejeren, og som i 1721 lod både altertavle og prædikestol istandsætte.  Tavlen er gennemgribende restaureret i 1955, da man rensede og reparerede såvel tavlens bemaling som dens malerier. Dette skete, da man igen samlede altertavens tre felter, som i perioden 1905-1955 havde været opbevaret adskilte andre steder i kirken. Som alterprydelse brugtes i denne periode en gipsafstøbning af Thorvaldsens Kristus, der var opstillet på et fodstykke med påskriften ”Kom til mig”. Kristus-figuren er i dag opstillet i ligkapellet.

Altertavlen slutter sig til en gruppe samtidige tavler af katekismustypen. Rester af forgyldt skrift under de nuværende malerier antyder, at tavlen fra første færd kan have været tænkt som en ren skrifttavle. Tavlen har et postament og et tredelt storstykke med et kvadratisk, profilindrammet storfelt og halvt så brede sidefelter. Felterne kantes af kannelerede pilastre, dvs. halvsøjler med riller. Øverst afsluttes tavlen af trekantgavle, der hviler på en profileret tandsnitgesims og indrammes af tandsnitlister.

I postamentfeltet er anført nadverindstiftelsesordene fra 1 Kor 11,23-25: ”Vor Herre Jesus Christus i den Nat, da hand blev forraadt . . . (osv.) (1 Kor. 11,23-25)”. Tidligere har Fadervor været indskrevet på postamentfeltet.

I storfeltet ses Nadveren næsten som på Varde Sankt Jacobi kirkes altertavle, hvis malerier er signeret af Hans Poulsen 1710. Det trekantede gavlfelt over storfeltet rummer indskriften: ”Gud/ til Ære og/ Kirkken til Ziir/ haver Kirckens Patron/ seig(neur) Søren Jessen, Skipper/ af Hierting ladet denne Altertavle og/ Prædikestoel forny. Anno 1721”.

På det nordlige sidefelt ses motivet Bønnen i Getsemane. Også dette maleri slutter sig nøje til fremstillingen i Varde. Sidefelternes gavltrekanter er bemalet med roser på brun bund.

På det sydlige sidefelt ses Kristus på korset. Dette motiv er udført efter samme forlæg som altertavlen i Nordby kirke på Fanø.

 

Alterbordet

Alterbordet er opmuret i 1869, og blev i 1955 beklædt på tre sider af et alterpanel af fyr.

Alterstagerne, der er udført i messingblik, stammer fra omkring 1700. Et tidligere altersæt, der stammede fra 1586-87, er øjensynligt gået tabt under svenskekrigene.  Syvstagen er af nyere dato.

Det nuværende altersølv er fra 1668 og skænket af Frederik Lützow til Visselbjerg og hans hustru Dorothea. Kalken til nadvervinen bærer på foden givernes indgraverede våbener omkring de sammenskrevne initialer ”FLDA”, dvs. Frederik Lützow og Dorothea Alefeld, der var Dorotheas døbenavn. Våbenindgraveringen er i dag nærmest usynlig på grund af mange års sølvpudsning. Endvidere er foden forsynet med den omløbende tyske frakturindskrift: ”Friederich Lützow züe Wisselberg ündt seine Liebe Fraü Dorthea Lützow geborn Alefeld geben Diese Einfaltiglich züm christlichen bebräuch in Hostrüp Kirck 1668”.

Disken til nadveroblaten har på fanen et næsten forsvundet cirkelkors og i fordybningen et korslam over en bøn, som er et vers fra en salme af Nicolaus Selnecker (1578): ”Ach bleib bei üns Herr Iesü Christ/ weil es Abend worden ist./ Dein Wort o Herr das helle Liecht/ las bei uns ausleschen nicht./ In dieser letstn betrübten Zeit./ Gib Herr Christ Bestandigkeit/ ünd las dein Wort und Sacrament/ rein bei üns bleib(en) bi sans Endt./ Amen”. Dette salmevers findes på dansk i omdigtet form som de første to vers af salme nummer 341 i Den Danske Salmebog (udgave 2003). Diskens underside har midtpå en gentagelse af givernes våbener og initialer. På fanens underside læses samme stiftelsesindskrift og årstal som på kalken.

Oblatæsken er fra 1893 og fremstillet af sort porcelæn med guldkors fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkanden er en moderne type af stål.

Alterskranken (nadverbordet), der er femsidet, er - så vidt vides - fra slutningen af 1700-tallet, men senere ombygget i formen i forbindelse med alterfornyelsen i 1905.

 

Prædikestolen

Prædikestolen er i ungrenæssancestil og ligesom altertavlen også fra 1586. Inskriptionen ”TS” eller ”ITS”, som i dag er skjult mellem stol og væg, er formentlig en snedkersignatur. Prædikestolen var oprindeligt en såkaldt lektorieprædikestol, der var mellem ophængt mellem kor og skib; en lektorieprædikestol ses i dag i Ulfborg kirke. I Hostrup kirke blev denne lektorieprædikestol i 1869 stærkt reduceret i sin fremtræden og ombygget til en almindelig prædikestol. Der kan næppe være tvivl om, at prædikestolens seks reliefskårne fag har udgjort den søjlebårne lektoriestols fremspringende midterkarnap. Som prædikestolen fremstår i dag består den af syv smalle fag, hvoraf det syvende er skjult ind mod væggen. De synlige fag kantes af lodrette stave i efterlignet gotisk stil og midtdeles af vandrette friser, så der fremstår en række øvre og nedre felter.

Friserne er forsynet med en reliefskåret indskrift, hvis afslutning mangler i det sjette fag, men som kan suppleres efter ældre afskrifter: ”Salig ere de/ som høre/ Guds Ord/ oc beavre/ det Lucæ/ (11)(,28)”. I de nedre felter ses store hvirvelrosetter over en frise af krydsende rundbuer. De øvre felter rummer akantusløv, som kranser en medaljon. De fire første medaljoner er forsynet med evangelisternes symbolvæsener, de to sidste med mindre hvirvelrosetter. Nævnt i rækkefølge fra opgangen ses i felternes medaljoner følgende symboler: 1) Lukasoksen og indskriften ”S. Lucas”. 2) Markusløven og ”S. Marcus”. 3) Mattæusenglen og ”S. Matheus”. 4) Johannesørnen og ”S. Iohan(n)es”.

Prædikestolens bemaling er fra 1721, men fremdraget og forbedret ved istandsættelse i 1955.

 

Døbefonten

Døbefonten er det ældste stykke inventar i kirken. Den er en romansk granitdøbefont tilhørende den glatkummede vestjyske type. Foden er formet som en søjlebase, kummen som et bæger med stejle sider og attisk mundingsprofil. Døbefonten har tidligere været bemalet; men i 1882 blev den afvasket for maling og fik i 1905 sin nuværende plads midt i koret. Et vievandskar fra 1200-tallet, også af granit og formentlig udført som døbefont, findes ikke længere i kirken, men har siden 1982 været placeret i Esbjerg Museum.

 

Inventar

Stolestaderne er fra omkring 1585 og udført i egnens almindelige ungrenæssanceformer.  Efter istandsættelse i 1952 fremtræder stolestaderne som næsten helt fornyede. Af stolegavle og paneler er kun enkelte dele gamle. Fx ses østligst i sydsiden ved prædikestolsopgangen en noget højere stolegavl med en stejl gavlspids. Denne gavl har tilhørt et sæt herskabsstole, der som de eneste stole havde låger. Der fandtes i tidligere tid herskabsstole forrest i begge stolerader. Fra disse herskabsstole stammer også det afsluttende forpanel under prædikestolen ligesom dele fra herskabsstolene er anvendt i en bænk i tårnrummet.

Stoleværkets bemaling i gråtoner med mørke skæringer på blå bund er fra 1955, afstemt efter altertavlens og prædikestolens farver.

To nyere lysekroner af messing hænger i skibet. I koret og tårnet er ophængt nyere lysekroner af samme type.

Et kirkeskib, orlogsbriggen ”Håbet 1858”, er ophængt i 1858 mellem skibets to lysekroner. Skibet er givet (og måske bygget) af sømand Søren Chr. Thuesen, Sjælborg.

Salmenummertavlen er opsat på triumfvæggen. Det er fra begyndelsen af 1900-tallet og er udført i klassicistisk stil.

To præsterækketavler er opsat på rundbuevæggen mellem skib og tårn. Tavlerne angiver præster ved kirken siden reformationen.

En nyere pengebøsse af messing er opsat ved indgangen.

I tårnrummet er opstillet et orgel fra 1974. Orglet er af standardtypen ”Ishøj” med seks stemmer og ét manual og pedal. Det er bygget af Th. Frobenius & Co. Kgs. Lyngby.

En kirkeklokke fra middelalderen er ophængt i tårnet. Klokken bærer en indskrift, der viser, at klokken er støbt i 1431 af Peder Johansen fra Randers. Denne klokkestøber har også leveret kirkeklokker til nabokirkerne i Billum, Ål og Guldager. Klokken bærer en indskrift af småbogstaver: ”anno do(mini) mcdxxxi die Georgii rupit (fejl for ”fudit”?) me petrus iohannis”. Det vil sige: ”I det Herrens år 1431 på Sankt Jørgens dag (23. april) brød (eller støbte?) Peder Johansen mig.”

Kirken opvarmes i dag (år 2015) ved et elvarmesystem, der blev installeret i 2004.

 

Kirkegård, indgange og bygninger

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser. Den østlige hovedindgang med port og låge består af svære, hvidtede piller, der vistnok er muret 1878. I sydlige og vestlige kirkedige er der murede og teglbeklædte portaler. Placeringen af kirkegårdens indgange synes at have været uændret siden 1660’erne.

Det hvidtede kapel øst for kirken er bygget i 1954 af murermester Clemmen Moltesen; for en samlet sum af 10.900 kr. Som et kuriosum kan nævnes, at finansieringen af byggeriet skete ved et lån, der blev ydet af en privatperson og ikke af et penge- eller kreditinstitut. I 1979 blev der foretaget en tilbygning til kapellet.

 

Kilde: ”Danmarks kirker. Ribe Amt”. Udgivet af Nationalmuseet.

Kirkeværgens undersøgelser i Hostrup Menighedsråds arkiv.